Pusher dømt for at vise falske lønsedler til bilforhandler
En 46-årig mand fra Viborg er blevet idømt 10 måneders fængsel for bedrageriforsøg, dokumentfalsk og narko i store mængder.
Manden blev afsløret af en låneudbyder hos en bilforhandler, hvor han forsøgte at købe en dyr bil med udgangspunkt i falske lønsedler.
Det fortæller Viborg Stifts Folkeblad.
Ud over bedrageri og dokumentfalsk blev manden også dømt for besiddelse af store mængder narko, som han opbevarede dels i sit eget hjem i Viborg og dels på en ejendom i Dollerup.
Den 46-årige nægtede sig skyldig, men der var mange beviser, og han er nu idømt fængselsstraf.